OY-TFK er tilbage

TFK er efter knapt fem måneders grounding klar igen med ny motor. Motoren er fredag blevet testfløjet og har fået de første 2 timers kritiske tilkøring. En vis form for tilkøring skal fortsætte, hvilket indebærer følgende:

  • Undgå længere tids nedgang med lav power. Lav gerne nedgang med cruise power og leaning.
  • Undgå så vidt muligt landingsrunder og i hvert fald power off. Brug helst andre fly til landingsrunder.
  • Hold så vidt muligt omkring 65% power på motoren under cruise. Det er ca 2350 RPM i 2000 ft, og 2450 RPM i 6000 ft.
  • Brug KUN D80 motorolie. Der er lagt 6 qts i flyets bagagerum. Skriv altid når og hvor meget der fyldes på, i logbogen og MyWebLog. Det er vigtigt for at kunne se, hvornår olieforbruget stabiliseres, hvilket er tegn på, at indkøringsperioden kan slutte.

Pas godt på TFK og følg anvisningerne, så motoren kan holde længe.

Nyt fra klubben

Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.