Flyveskolens instruktører

Flyveskolen i Roskilde Flyveklub har en gruppe fast tilknyttede flyveinstruktører, som alle brænder for at flyve og lære fra sig. Vi spænder over vidt forskellige erfaringer og baggrunde, men deler passionen for at flyve propelfly. Vi fokuserer på uddannelse af fritidspiloter og vi udvikler og driver flyveskolen på frivillig basis.

Du er velkommen til at kontakte instruktørerne direkte for at booke lektioner eller 12. time. Hvis du har spørgsmål til at tage teori, så kontakt Adriana Knuth (ANA). Har du spørgsmål til at genoptage flyvning efter en længere pause eller konvertere mellem forskellige typer af certifikat, så kontakt Head of training, Henrik Værø (HUV).

Hvis du gerne vil prøve at flyve, så tjek Introtur eller Pilot for en dag. Du kan få svar på det meste om at tage certifikat på siden Bliv privatpilot eller på vores Q&A-side

Adriana Knuth<br> (ANA)
Adriana Knuth
(ANA)
Teoriskolechef & flyveinstruktør
Tlf.: 9168 9133

Adriana startede på sin kommercielle pilotuddannelse i 2019. Efter endt uddannelse med CPL, IR og Multiengine blev hun flyveinstruktør i 2022. Ud over at være flyveinstruktør har Adriana fløjet Anholt- og Læsø-ruten, survey flyvninger, og fløjet sightseeing i Grønland. 

Adriana uddanner til flycertifikat (LAPL og PPL), fornyelse og generhvervelse af SEP(land), natrettighed, omskoling til Cessna og Piper, difference training til constant speed og optrækkeligt understel. Du kan også flyve træningsflyvning og 12. time med Adriana.

Hvis du har spørgsmål til at starte som elev og tage PPL teori i Roskilde Flyveklub, så kontakt gerne Adriana.

Adriana er årgang 2000 og arbejder til daglig hos Mærsk Air Cargo som Crew & Traffic Controller.

Henrik fløj lidt hang-glider i 70’erne, fik svævefly-certifikat i 1979 og fløj ultralet i starten af 90′-erne.

Han fik motorflyvecertifikat i 1993 og fik i årene 1998-2001 instrumentbevis med GPS-qualification, instruktørbevis og kommercielt certifikat.

Henrik uddanner til flycertifikat (LAPL, PPL), motorsvævefly (TMG), instrumentrettighed (EIR, IR) samt nat-rettighed, og omskoler til de fleste typer af enmotors fly. Giver teoretisk og praktisk uddannelse til GPS/RNAV/PBN. Kan påtegne rettighedsforlængelse i certifikatet (FCL.945).

Henrik er født i 1961 og i sit civile liv arbejder han med trafiksikkerhed sammen med myndigheder og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Henrik er forskeruddannet og er rådgivende ingeniør.

Henrik Værø (HUV)
Henrik Værø (HUV) Head of Training & flyveinstruktør
Tlf.: 2164 0982

John fik PPL i 1977 i sportsflyveklubben på Skovlunde flyveplads, MEP/IR CPL i 1989 hos CAT og FI i februar 2010 hos CAT. Siden 1990 har John været fast pilot på Anholt-Læsø ruten og freelance taxapilot hos CAT. Ved udgangen af 2022 havde John 8800 timer som pilot i stempelmotorfly.

John skoler til PPL, TMG og natflyvning. Kan omskole til diverse 1-motorede fly med constantspeed, turbo, optrækkeligt understel, single lever, diesel (Diamond), Garmin 1000 og selvfølgelig “den 12. time”.

John er født i 1953, og i sit civile liv sælger, monterer og servicerer han elektrisk og elektronisk udstyr på lystbåde.

John Erik Christensen (JON)
John Erik Christensen (JON) Flyveinstruktør
Tlf.: 4011 2204
Lars Jensen (LAS)
Lars Jensen (LAS) Flyveinstruktør
Tlf.: 4055 5106

Lars begyndte med svæveflyvning i 1979 og tog et motorflyve certifikat (PPL) i 1992 på Fyn. Det blev efterhånden udvidet med CPL, IR og Twin rating undervejs i 1990’erne, og endeligt et Instruktørbevis omkring 2002. Lars var instruktør i Roskilde Flyveklub i 0’erne og er vendt tilbage som instruktør i flyveskolen i 2024.

Lars uddanner til flycertifikat (LAPL, PPL, TMG), samt nat-rettighed, og omskoler til de fleste typer af enmotors fly. Hans speciale er kunstflyvning (spindtræning etc), experimental fly, veteranfly, halehjulsfly og lignende interessante typer. Lars kan flyve træningsflyvning og 12. time og påtegne rettighedsforlængelse i certifikatet.

Lars er født i 1964 og arbejder som ingeniør i oliebranchen, ofte rundt omking i verden hvor der er brug for en konsulent. Når han selv flyver er det enten på langtur i Europa eller kunstflyvning i hans CAP10

Louise blev uddannet erhvervspilot i 2017 og begyndte straks at flyve ruten til Anholt og Læsø. Hun har også fløjet rundflyvning og taxi flyvning fra Sydfyn og Roskilde. Louise blev uddannet instruktør i 2018 og har knap 500 timer som instruktør på både PPL og CPL-niveau.

Louise uddanner til flycertifikat (LAPL, PPL), fornyelse og generhvervelse af SEP(land), natrettighed, omskoling til Cessna og Piper, difference training til constant speed og optrækkeligt understel. Du kan også flyve træningsflyvning og 12. time med Louise.

Louise er født i 1989 og har senest fløjet PC12 med base i Amsterdam med masser af ture rundt i hele Europa.

Maria Louise Byskov (LIA)
Maria Louise Byskov (LIA) Flyveinstruktør
Tlf.: 5188 7019
Nikolaj Stagis (GIS)
Nikolaj Stagis (GIS) Flyveskolechef & flyveinstruktør
Tlf.: 4060 4400

Nikolaj blev bidt af flyvning i 2018 og har siden været entusiastisk pilot. Han har fløjet Cessna 152-172-182, Piper 18-22-28-32, Evektor Sportstar og Bellanca Super Decathlon.

Han tog PPL i 2018, siden aerobatic rating, halehjul, faldskærmspilot, instruktør FI(A) og (CRI) og ATPL-teori i 2025. Nikolaj har også fløjet vandfly i Alaska og Como, hvor han tog SEP(sea) i 2023.

Nikolaj uddanner til flycertifikat (LAPL og PPL), samt fornyelse og generhvervelse af SEP(land), nat-rettighed, omskoling til Cessna og Piper og difference training til optrækkeligt understel, stilbar propel, turboladet motor, single-lever og glas-cockpit. Du kan også flyve træningsflyvning og 12. time med Nikolaj, som også kan påtegne rettighedsforlængelse i certifikatet (FCL.945).

Nikolaj er født i 1976 og til daglig arbejder han med udvikling af strategi, brand og kommunikation. Han underviser på bl.a. CBS. Nikolaj er uddannet i ledelsesudvikling og bestyrelsesarbejde. Du kan møde Nikolaj til næste informationsmøde om at tage certifikat eller til vores næste åbent hus. Se eventsiden.

Ivan Rasmussen (IAN)
Ivan Rasmussen (IAN) Flyveinstruktør
Tlf.: 21264690 / 56873690

Ivan tog PPL i 1998 og efterfølgende B/I & D teori samt CPL og instrument bevis. Fra 2007 til 2010 arbejdede han som instruktør hos Copenhagen Airtaxi, hvor han også fløj ruten til Anholt og Læsø. Ivan har også været instruktør hos Center Air, hvor han også var intrument rating instruktør.

Ivan uddanner til flycertifikat (LAPL, PPL), fornyelse og generhvervelse af SEP(land), natrettighed, omskoling til Cessna og Piper, difference training til constant speed og optrækkeligt understel. Du kan også flyve træningsflyvning og 12. time med Ivan.

 

Ivan er født i 1973, er en passioneret kunstflyver og arbejder som maskinarbejder.

Instruktørpriser

Gældende fra 1. oktober 2025

VFR instruktør PPL, LAPL, omskoling, diff. træning, 12. time, anden træning, bisidning m.m.
375 kr. (300 kr. ekskl. moms)
VFR Nat instruktør træning til natrettighed, typisk i tidsrummet 17.00 – 23.00 hvor det er tusmørke/mørkt
430 kr. (344 kr. ekskl. moms)
IFR instruktør CB-IR, BIR, 7. time (BIR), m.m.
560 kr. (448 kr. ekskl. moms)
Rettighedsforlængelse indført i certifikat inkl. indsendelse til trafikstyrelsen
250 kr. (200 kr. ekskl. moms)
Prøvelektion "Pilot for en dag", tager 2 timer, heraf ca. 55 min. i flyet og 35 minutter i luften. Inkluderer 3 måneders klubmedlemsskab
2.200 kr. inkl. fly og instruktør, inkl. moms

Vilkår og bemærkninger:

  1. Alle priser er pr. time og der afregnes pr. påbegyndt halve time.
  2. Ved manglende fremmøde uden afbud afregnes én time.
  3. Afregning sker til den enkelte instruktør på fx MobilePay eller kontooverførsel.
  4. Prøvelektioner betales og bookes på siden ”Pilot for en dag
  5. Alle instruktør-flyvninger på RFK’s eller Klubflys fly flyves kun med medlemmer.
  6. Ved flyveuddannelse betales et tillæg til drift af flyveskolen. Tillægget er på 150 kr. pr flyvetime, afregnet efter tachoforbrug eller lignende. Tillægget afregnes automatisk når der vælges ”skoleflyvning” i MyWebLog på RFKs egne fly. Ved skoleflyvning på andre fly (fx OY-BBE) er det elevens ansvar at afregne beløbet pr. tacho-time til RFK. Tillægget gælder ikke difference training, 12. time eller træningsflyvning.
  7. Der er (herudover) intet tillæg for brug af eget fly. Det kræver kun, at instruktør/examiner kan godkende flyet til formålet. Ønskes eget fly brugt til certifikatuddannelse kan der blive tale om udarbejdelse af procedurer m.v. til instruktørtakst.


Opdateret september 2025

Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.