Instruktører ARKIV

Roskilde Flyveskole har nogle fast tilknyttede flyveinstruktører. De bruger ikke solbriller i mørke omgivelser, og som det fremgår af nedenstående minibiografier, har de overstået de mest ungdommelige udskejelser, har civile jobs i andre brancher og instruerer ikke for at samle flyvetimer til en Boeing.

Alle har erfaring i at undervise i andre sammenhænge og de underviser fordi de har lyst til det. Du er velkommen til at kontakte instruktørerne på de nævnte telefonnumre og mailadresser.

peter-pedersen
Peter Bybjerg Pedersen Flyvernavn BYB
Tlf.: 4057 8702

Peter fik sit certifikat i 1998 og erhvervede sig CPL og TWIN-I hos Copenhagen Airtaxi i 2001.
Peter tog også instruktøruddannelsen til PPL/CPL skoling i 2001.
Peter har sidenhen undervist i PPL/CPL skoling såvel som ATPL teori på forskellige skoler i Roskilde Lufthavn, og har fra 2016 udelukkende undervist som instruktør i Roskilde Flyveklub.

Peter tog i 2002 omskoling til Cessna Citation forretningsjetfly, og har siden 2006 fløjet som kaptajn på typen.

Peter har tæt på 5000 flyvetimer, heraf tæt på 1000 timer som instruktør.

Peter skoler til PPL, omskoler til stilbar propel, optrækkeligt understel, SLPC (diesel), Garmin 1000, samt udfører træningsflyvning (12. time).
Han skoler også til natrettighed, såvel som TMG til LAPL omskoling.

Herudover underviser han også i faget navigation på teoriholdet, og han er endvidere skolens CMM (Compliance Monitoring Manager).

Peter er født i 1962, og havde indtil 1998 egen virksomhed indenfor transportmateriel branchen.

Ivan startede på aftenskole hos CAT i 1998 med PPL teori og efterfølgende B/I & D teori samt CPL & I bevis.

I 2005 erhvervede han Twin-I hos Ikaros.

I perioden 2007 – 2010 arbejdede Ivan som instruktør hos CAT hvor han også fløj ruten til Anholt & Læsø.

I 2011 har Ivan været instruktør hos Center Air hvor certifikatet også er blevet udvidet med en single I-instruktør rettighed.

Ivan kan skole til single-I / CPL / PPL / Nat rettighed / stilbar propel / optrækkeligt understel.

Ivan er født i 1973, og har siden maj 2012 haft sin daglige gang som maskinarbejder i Farum.

ivan-rasmussen
Ivan Rasmussen Flyvernavn IAN
Tlf.: 21264690 / 56873690
henrik-vaeroe
Henrik Værø Flyvernavn HUV
Tlf.: 2164 0982

Henrik fløj lidt hang-glider i 70’erne, fik svævefly-certifikat i 1979 og fløj ultralet i starten af 90′-erne.

Han fik motorflyvecertifikat i 1993 og fik i årene 1998-2001 instrumentbevis med GPS-qualification, instruktørbevis og kommercielt certifikat.

Henrik uddanner til flycertifikat (LAPL, PPL), motorsvævefly (TMG), instrumentrettighed (EIR, IR) samt nat-rettighed, og omskoler til de fleste typer af enmotors fly. Giver teoretisk og praktisk uddannelse til GPS/RNAV/PBN. Kan påtegne rettighedsforlængelse i certifikatet (FCL.945).

Henrik er født i 1961 og i sit civile liv arbejder han med trafiksikkerhed sammen med myndigheder og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Henrik er forskeruddannet og er rådgivende ingeniør.

Naweed fik sit A-certifikat i 1993 hos daværende Delta Fly. 1995 tog han B/I og D-teori hos Statens Skole for Luftfartsuddannelser. 1998 erhvervede han B-certifikat og I-bevis hos Ikaros Fly. Senere kom to-motorsrettighed, også erhvervet hos Ikaros.

I 2001 blev Naweed instruktør på et-motorsfly og underviste både på PPL og CPL. I 2002 blev rettigheden udvidet også til at omfatte IFR-elever på et-motors fly samt rettigheden til at undervise instruktøraspiranter på et-motors fly. Naweed har gennem tiderne både undervist hos Ikaros Fly og Luftfartsskolen men er pt ansat i Flyveklubben hvor han giver en hjælpende hånd til de andre instruktører.

Naweed omskoler til fly med stilbar propel og optrækkeligt understel, samt til natflyveskoling.

Nyhed: PFC VFR/IFR SEP.

Naweed Iqbal er blevet godkendt som examiner hos trafikstyrelsen. Det betyder at klubben nu kan tilbyder medlemmer af RFK at aflægge PFC VFR/IFR SEP.

Ydermere kan klubben nu forlænge piloters SEP(land) rettighed hvis de flyver en times træningsflyvning (og samtidig opfylder de formelle krav i henhold til JAR FCL requirements).

Tidligere skulle man selv henvende sig hos trafikstyrelsen enten personligt eller via mail, men det kan nu ordnes i klubben.

 

naeed-iqbal
Naweed Iqbal Flyvernavn NAW
Tlf.: 7120 3090
john-erik-christensen
John Erik Christensen Flyvernavn JON
Tlf.: 4011 2204

John fik PPL i 1977 i sportsflyveklubben på Skovlunde flyveplads, MEP/IR CPL i 1989 hos CAT og FI i februar 2010 hos CAT. Siden 1990 har John været fast pilot på Anholt-Læsø ruten og freelance taxapilot hos CAT. Ved udgangen af 2012 havde John 6700 timer som pilot i stempelmotorfly.

John skoler til PPL, TMG og natflyvning. Kan omskole til diverse 1-motorede fly med constantspeed, turbo, optrækkeligt understel, single lever, diesel (Diamond), Garmin 1000 og selvfølgelig “den 12. time”.

John er født i 1953, og i sit civile liv sælger, monterer og servicerer han elektrisk og elektronisk udstyr på lystbåde.

Nikolaj blev bidt af flyvning i 2018 og har siden været entusiastisk privatpilot og kunstflyver. Han har mest fløjet Cessna 152-172-182, Piper 22-28-32, Evektor Sportstar og Bellanca.

Han tog sit PPL hos Flight4000 i 2018, siden aerobatic rating hos LenAir og blev uddannet instruktør FI(A) hos Flight4000 i foråret 2021. Senest har Nikolaj fået sit PPL overført til USA, han er begyndt at flyve med faldskærmsspringere hos Midtsjællands Faldskærmsklub (Aversi) og tager SEA-rating (vandflyver) i Alaska til maj.

Nikolaj uddanner til flycertifikat (LAPL), nat-rettighed og omskoling til Cessna og Piper for LAPL piloter, herunder difference training til optrækkeligt understel, stilbar propel, turboladet motor, single-lever og glas-cockpit.

Nikolaj er født i 1976 og til daglig hjælper han virksomheder, byer og ngo’er med udvikling af deres strategi, brand og kommunikation. Han er desuden underviser på bl.a. CBS. Nikolaj er uddannet i ledelsesudvikling og bestyrelsesarbejde.

Nikolaj Stagis FI RFK (002)
Nikolaj Stagis Flyvernavn GIS
Tlf.: 4060 4400
poul
Poul Vedersø Radioinstruktør
Tlf.: 2625 3599

Poul er flyveskolens mangeårige radioinstruktør. Ønsker du at deltage i et af flyveskolens radio kurser, venligst kontakt Poul eller flyveskolens skolechef Rene Jacobsen.

Instruktørpriser

Flyveinstruktør VFR, PPL, LAPL, 12. time, med merePr. time 240 kr. + moms (i alt 300 kr.) afregnes pr. påbegyndt ½ time
Flyveinstruktør Night QualificationPr. time 280 kr. + moms (i alt 350 kr.) afregnes pr. påbegyndt ½ time
Flyveinstruktør VFR PFC Pr. time 320 kr. + moms (i alt 400 kr.) afregnes pr. påbegyndt ½ time
Flyveinstruktør IFR, IR, EIR, 12. time med merePr. time 400 kr. + moms (i alt 500 kr.) afregnes pr. påbegyndt ½ time
Flyveinstruktør IFR PFCPr. time 480 kr. + moms (i alt 600 kr.) afregnes pr. påbegyndt ½ time
Prøvelektion, 35 - 40 minutter airborne.
Flyves på klubbens fly, PA28.
1.700 kr. alt inklusive.

Opdateret september 2019

Noter:

  1. Alle instruktør-flyvninger på RFK’s eller Klubflys fly flyves kun med medlemmer.
  2. SEP(L) rettighedforlængelse i forbindelse med træningsflyvning tillægges et gebyr på 150 kr. + moms.

Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.