Du er her: rfk > undervisning > radio-com 

 

 

 

Radiokurser i dansk og engelsk radiokommunikation. 

Roskilde Flyveklub afholder løbende kurser i henholdsvis dansk og engelsk radiokommunikation (Nationalt begrænset flyveradiocertifikat og Begrænset flyveradiocertifikat). Det er normalt en forudsætning at man har deltaget i teoriundervisningen til PPL før man starter på radiokurserne (minimum fuldført faget Love og Bestemmelser), og engelskkurset forudsætter normalt yderligere, at man først har gennemgået det danske radiokursus.

Kurserne varer 4 uger med to mødeaftener pr. uge, efterfulgt af en prøve, som aflægges overfor Statens Luftfartsvæsen (SLV). Prisen for kurset er 2000 kr. + materialer ca. 200 kr. og prøveafgiften til SLV 2195 kr. + certifikatudstedelse 530 kr.

Interesserede bedes henvende sig til Poul Vedersø på tlf: 4656 3599 eller e-mail: vedersoe@webspeed.dk, hvorefter de vil blive skrevet på venteliste til det næstkommende radiokursus, og kontaktet senere.