- En indehaver af en helbredsmæssig godkendelse klasse 2 (Medical Certificate class 2) er 35 år.
Angiv længden af gyldighedsperioden for denne helbredsmæssige godkendelse.
a) 6 måneder.
b) 1 år.
c) 2 år.
d) 5 år.
- Som indehaver af en helbredsmæssig godkendelse (Medical Certificate) har man pligt til at underrette Statens Luftfartsvæsen, hvis man:
a) har været uarbejdsdygtig på grund af sygdom i 21 dage eller mere.
b) bliver behandlet på hospital eller klinik i over 5 timer.
c) har et alkoholforbrug på over 3 genstande om ugen.
d) i mere end 10 dage, inden for en foregående 12 måneders periode, ikke har følt sig egnet til at flyve.
- På denne flyvning skal du medtage passagerer.
Angiv kravene med hensyn til antal starter og landinger for at måtte medtage passagerer.
a) Inden for de forudgående 6 måneder at have udført mindst 3 starter og landinger.
b) Inden for de forudgående 6 måneder at have udført mindst 5 starter og landinger.
c) Inden for de forudgående 90 dage at have udført mindst 3 starter og landinger.
d) Inden for de forudgående 90 dage at have udført mindst 2 starter og landinger.
- Din flyvemaskine er udstyret med navigationslys, antikollisionslys og landingslys.
Angiv hvilke lys der mindst skal være tændt under denne flyvning, der udføres om dagen.
a) Kun navigationslys.
b) Både navigationslys og landingslys.
c) Både antikollisionslys og landingslys.
d) Kun antikollisionslys.
- Efter starten fra EKRK har du fået klarering til at flyve op i COPENHAGEN AREA.
Hvad er korrekt med hensyn til flyvning i COPENHAGEN AREA?
a) Flyvekontroltjenesten sørger for, at du er adskilt fra al anden luffttrafik.
b) Flyvekontroltjenesten sørger for, at du er adskilt fra VFR trafik.
c) Flyvekontroltjenesten sørger kun for, at du er adskilt fra IFR trafik, men giver efter anmodning undvigerådgivning og trafikinformationer om anden VFR trafik.
d) Flyvekontroltjenesten sørger ikke for adskillelse fra anden trafik, men giver informationer om anden trafik og,
på anmodning undvigerådgivning.
- På strækningen EKRK - 5459N1232E har du nu forladt COPENHAGEN AREA. Du ønsker at benytte en marchhøjde mellem FL 45 og FL 65.
Angiv hvilken der kan benyttes.
a) FL 45.
b) FL 50.
c) FL 55.
d) FL 60.
- Du har nået den højde, som du valgte i spørgsmål nr. 6.
Angiv kravene til vejrforholdene for fortsat at kunne flyve VFR i denne højde.
a) Flyvesigtbarhed 3 km, afstand til skyer: 1,5 km vandret og 1000 FT lodret. Ligeledes kræves jordsigt, medmindre fartøjschefen og flyvemaskinen opfylder bestemmelserne for VFR-flyvning uden jordsigt.
b) Sigtbarhed ved jorden 8 km og skydækkehøjde 1500 FT.
c) Flyvesigtbarhed 5 km, afstand til skyer: 1,5 km vandret og 1000 FT lodret.
d) Flyvesigtbarhed 5 km, afstand til skyer: 1,5 km vandret og 1000 FT lodret. Ligeledes kræves jordsigt, medmindre fartøjschefen og flyvemaskinen opfylder bestemmelserne for VFR-flyvning uden jordsigt.
- Idet du nærmer dig GES observerer du et jagerfly i samme højde, der hurtigt nærmer sig bagfra i en vinkel på ca. 45 grader i forhold til din flyvemaskines længdeakse.
Hvorledes vil du forholde dig?
a) Holde styrede kurs og fart, idet jagerflyet er indhentende og dermed har vigepligten.
b) Ændre min styrede kurs til højre, idet vi er på skærende kurser, og jeg dermed har vigepligten.
c) Afvente, at COPENHAGEN INFORMATION afgiver undvigerådgivning.
d) Ændre min styrede kurs til venstre, idet vi er på skærende kurser og jeg dermed har vigepligten.
- På strækningen GES - VFR-rapportpunkt FYNSHAV passerer du over Holeby by på LOLLAND.
Angiv mindste tilladte flyvehøjde.
a) Mindst 500 FT over den højeste hindring inden for en radius af 600 m
fra luftfartøjet.
b) Mindst 1 000 FT over den højeste hindring indenfor en radius af 600 m
fra luftfartøjet.
c) Mindst 1 000 FT over den højeste hindring indenfor en radius på 1500 m fra luftfartøjet.
d) Mindst 500 FT over den højeste hindring indenfor en radius af 1500 m fra luftfartøjet.
- Du nærmer dig SØNDERBORG TMA og afgiver til SØNDERBORG TOWER et beregnet tidspunkt for VFR-rapportpunkt FYNSHAV. Du får klarering til at flyve ind i SØNDERBORG TMA og rapportere VFR-rapportpunkt FYNSHAV. SØNDERBORG TOWER skal snarest underrettes, hvis det beregnede tidspunkt for VFR-rapportpunkt FYNSHAV varierer med mere end:
a) 3 minutter.
b) 5 minutter.
c) 10 minutter.
d) 15 minutter.
- Du har nu af SØNDERBORG TOWER fået klarering til at flyve ind i SØNDERBORG kontrolzone i 1000 FT eller derunder. Da du flyver ind i kontrolzonen i 1000 FT, møder du et skydække, der dækker hele himlen og som du bedømmer til at ligge i 1200 FT.
Hvorledes vil du forholde dig?
a) Gå ned i 700 FT.
b) Kalde SØNDERBORG TOWER for klarering til at fortsætte Speciel VFR.
c) Fortsætte min flyvning i 1 000 FT.
d) Gå ned i 200 FT for at overholde kravet om afstand til skyer.
- Du har af SØNDERBORG TOWER fået klarering til at udføre en venstrehåndsanflyvning af bane 14 og rapportere venstre base. Du rapporterer gentagne gange venstre base, men får intet svar og du får mistanke om, at du har en modtagerfejl.
Hvorledes vil du forholde dig?
a) Straks forlade SØNDERBORG kontrolzone og lande på en ukontrolleret flyveplads.
b) Stille transponderen på 7700, sende blindt, fortsætte min anflyvning og holde udkig efter lyssignaler fra kontroltårnet.
c) Flyve hen foran tårnet og vippe med vingerne.
d) Stille transponderen på 7600, sende blindt, fortsætte min anflyvning og holde udkig efter lyssignaler fra kontroltårnet.
- Uanset svaret i spørgsmål 12. er du nu landet på bane 14 på EKSB og du bliver opmærksom på en række røde blink rettet mod dig fra kontroltårnet.
Hvorledes skal du forholde dig?
a) Stoppe op.
b) Forlade landingsområdet i brug.
c) Ignorere lyssignalerne da de ikke henvender sig til mig.
d) Give plads for et andet luftfartøj.
- Efter endt flyvning skal du nu udfylde din personlige logbog for flyvningen EKRK-EKSB.
Angiv hvilken flyvetid du vil anføre i din personlige logbog.
a) Tiden fra start på EKRK til landing på EKSB.
b) Tiden fra påbegyndelse af kørsel på EKRK til landing EKSB.
c) Tiden fra start på EKRK til flyvemaskinen er parkeret på EKSB.
d) Tiden fra påbegyndelse af kørsel på EKRK til flyvemaskinen er parkeret på EKSB (BLOCK-TO-BLOCK).
- Hvis der under brugen af en flyvemaskine sker et havari eller en flyvehændelse skal Havarikommissionen for Civil Luftfart underrettes.
Havarikommissionen for Civil Luftfart:
a) kan kun kontaktes på hverdage inden for normal arbejdstid (08001600).
b) kan kontaktes alle dage, men kun mellem klokken 0800 og 1600.
c) kan kontaktes alle dage hele døgnet.
d) kan kontaktes alle dage hele døgnet undtagen lørdage og søndage.