Du er her: rfk > generelt > nyheder 


 

- Seneste nyheder fra DMU
2010-02-17

Der er følgende nyt på www.flyvdmu.dk
 
Det nytter noget!
Danske flyejere undgår en merudgift på ca. 9 millioner kr. på udskiftning af fly seler.
  

EASA kræver fly seler leveret at tyske firmaer udskiftet
http://www.flyvdmu.dk/index.asp?DocumentID=731 (se "Nyheder")

Sprogniveau-påtegning på radiocertifikater
 http://www.flyvdmu.dk/index.asp?DocumentID=770

En "brugervenlig" udgave af EASA Part-M
http://www.flyvdmu.dk/index.asp?DocumentID=731
(Findes i menuen "Downloads" under topbanneret - kræver medlemslogin).

Kunstflyvning og spin/safety intro dag, Odense Lufthavn den 18/4-2010
Plakat om arrangementet kan downloades til ophæng i klubhuset m.m.
http://www.flyvdmu.dk/indexx.asp?DocumentID=753&SubID=
Venligst kontakt undertegnede hvis du mangler login til www.flyvdmu.dk
 
NB! Bemærk ny mailadresse til DMU: mail@flyvdmu.dk
Med venlig hilsen
Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær
 
Limfjordsgade 121, Gjøl
9440 Aabybro
Telefon 78 78 21 90
(træffes bedst kl. 9-13)
www.flyvdmu.dk

 

 


- Flypriser er steget!
2010-01-10

På grund af ændringerne i momsloven, hvor der nu kommer moms på tidligere fritagne områder inden for flyvning, har flyejerne sammen med Klubfly’s bestyrelse besluttet at priserne reguleres opad til dækning af meromkostningerne. Det skal bemærkes, at stigningerne er holdt på et lavt niveau, idet det er Klubfly’s håb, at dette kan medføre flere flyvetimer, som gør at omkostningerne ikke slår så kraftigt igennem.
 
Priserne gælder fra den 11. Januar 2010.

Se de nye priser her.


- Ny Arrow i klubben
2009-12-05

En Arrow med optrækkelig hjul og stilbar propel er klar til booking. Oplysningerne om flyet er nu lagt ind under Flybooking/CSC. 

Klubbens instruktører kan foretage checkout og omskoling, herunder difference training for dem der ikke er omskolet til stilbar propel og optrækkeligt understel.

Efter aftale med flyets ejer skal førstegangsbrugere ”godkendes”. Dette sker ved henvendelse til Klubfly-formanden, Per Toft på tlf. 27 13 55 04, eller til Carsten Rasmussen på tlf: 40 34 03 05. Samtidig oplyses om placering og nøgle. Carsten Rasmussen kan også kontaktes pr. e-mail på: cfr@surfpost.dk.

Bemærk at det er Rex Andersen, der har overtaget flybookingsadministrator opgaven. Dvs. spørgsmål herom skal stilles/sendes til ham og ikke til mig. Jeg er kun webmaster for Roskilde Flyveklubs hjemmeside.

Rex kan kontaktes på følgende mail og tlf: rex.andersen@vip.cybercity.dk Tel: 30 51 24 50

Dursun Arda


- Nyt fra Dansk Motorflyver Union
2009-11-12

Der er nyt på www.flyvdmu.dk

Ny DMU rabataftale med Flysyn.dk


Venligst kontakt mig på dmu@mail.dk eller telefon 78 78 21 90, hvis du mangler login til DMU's hjemmeside.

 
Med venlig hilsen
Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær
 
Limfjordsgade 121, Gjøl
9440 Aabybro
Telefon 78 78 21 90
(træffes bedst kl. 9-13)
www.flyvdmu.dk


- Vinter arrangementer i klubhuset
2009-10-07

Nogle af de aktiviteter er nu blevet lagt ind på hjemmesidens kalender. Flere aktiviteter er på vej, når datoer for disse er blevet fastlagt.

Det kan ses her i kalenderen og nogle af dem kræver tilmelding, som kan gøres på denne side.


- Nyt om EASA regler
2009-09-29

Der er nyt på DMU's hjemmeside http://www.flyvdmu.dk vedrørende ikrafttrædelse af EASA regler om fly vedligeholdelse: 

 - CAMO - hvad betyder det for dig som flyejer? 
 - SLV pjece om Part M 

Kim Jensen
Roskilde Flyveklub DMU ansvarlig


- Billeder fra airshow
2009-09-07

Billeder fra airshow er nu lagt ind på hjemmesiden. Carsten Jensen har taget rigtig mange billeder i de 3 dage fra forberedelsen til afslutning. Carsten og mig har valgt ca. 150 af dem og lagt ind på vores hjemmeside.

Der er også et link til Carsten Enoch Hansens hjemmeside, som også indeholder proffesionelle fotos fra airshow.


- Resultater/billeder/film fra forårsopvarming
2009-06-21

Konkurrencen bestod af teori spørgsmål, drift/ATC flyveplanlægning, flyvning af nav turen, finde bestemte punkter og til sidst landingskonkurrence.

Turen gik til EKOD via Frederiksværk, Holbæk, KOR og EKOD. Da OY-IDB punkterede ved touchdown, blev banen lukket og de andre fly måtte lande på bane 13. Vejret var lidt diset men fint. Der deltog 7 fly og ca.15 konkurrenter.

Vinderen blev Karsten Holt, nr. 2 Per Ranneries og nr.3 Dursun Arda. Tillykke til Karsten, som dermed står for arrangementet af Klubmesterskabet til efterår. Hold jer ikke tilbage og tilmeldt jer. Det er ret sjovt.

Resultaterne kan ses her. 

Billeder og film kan ses under fotogalleri.


- DMU har fået ny hjemmeside.
2009-06-20

Nu er vores nye hjemmeside gået i luften. Den indeholder funktioner specielt for medlemmer.
Vi arbejder fortsat på detaljer på siden.
Tag et kig og lad os høre jeres kommentarer. Klik her: www.flyvdmu.dk.
 
Venligst videresend info til alle jeres medlemmer m.fl.
 
Med venlig hilsen
Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær


- Information fra Sindal Flyveklub
2009-06-17

Her er et brev fra Sindal Flyveklub. Brevet er scannet og sendt som et jpg fil.


- Flytningen af hoverområdet i Roskilde Lufthavn
2009-06-17

Læs her om flytningen af hoverområdet.

Og yderligere dokument 1,

og dokument 2.


- Sidste nyt fra DMU
2009-06-16

Her er det sidste nyhedsbrev fra DMU.


- Flygfisk
2009-05-31

Høganas Flyveplads inviterer.

Læs mere her.


- DMU's repræsentantskabsmøde
2009-05-17

Referat fra DMU's repræsentantskabsmøde findes nu på DMU's hjemmeside: http://www.flyvdmu.dk/org/arkiv.htm 

Referatet vil i nærmeste fremtid blive sendt til klubben pr. alm. post, sammen med rettelser til unionshåndbogen og ny version af DMU Miniguide. 

 

Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær


- DULFU-DMU træf
2009-05-10

Affødt af et fælles bestyrelsesmøde mellem DULFU og DMU i efteråret, er der planer om at afholde et DULFU-DMU træf i weekenden den 19. - 20. september på Ringsted flyveplads - så sæt allerede nu kryds i kalenderen. 
 
Vi vil meget snart vende tilbage med yderligere oplysninger om træffet.

Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær


- Ikke flere OY-SIK!
2009-05-09

SLV har besluttet at stoppe udgivelsen af bladet OY-SIK, istedet vil SLV publicere pjecer om forskellige emner i forhold til flyvesikkerhed på deres hjemmeside. Seneste pjece er "Flyvesæson 2009/Forårsklar": 

http://www.slv.dk/Dokumenter/dsweb/Get/Document-9672/Foraarsklar.pdf

  


- Flypriser er faldet!
2009-04-10

Her er en god nyhed. Pga. faldne benzinpriser har klubfly's bestyrelse reguleret priserne sammen med ejerne af flyene. Priserne er dermed faldet til:

PTL 995 kr
BGC 1050 kr
BGW 875 kr
TBJ 1295 kr
BLB og BLZ 945 kr pr. tachotime.

Priserne gælder fra og med 14.april 2009.

 


- Sommerture
2009-04-04

Alle sommerture som blev planlagt i sidste "up and away" møde er nu lagt ind på kalenderen. Springer man derfra til tilmeldingssiden, så kan tilmelde sig online. På tilmeldingssiden kan man også kontakte arrangøren direkte med at klikke på navnet og sende en mail. Fortryder man tilmeldingen, skal man blot sende en mail til mig.

Dursun Arda
webmaster RFK


- Støjcertifikater(opdateret)
2009-03-29

I disse dage udsender SLV fakturaer for udstedelse af støjcertifikater på 1390 kr. I nogle tilfælde
er der ikke medsendt nogen forklaring.
Støjcertifikaterne skal ombyttes fra et DK udstedt støjcertifikat til et EASA støjcertifikat.
Ombytningen skal ske for alle fly med krav om støjcertifikat.
DMU finder det urimeligt at SLV opkræver et sådant beløb for ombytning for fly som allerede har
fået udstedt et støjcertifikat. Der er blot tale om en simpel ombytning og ikke en udstedelse. DMU
formoder, at der er tale om en fejltagelse fra SLV’s side.
KDA har accepteret at kigge nærmere på sagen - der er af principiel betydning for både svævefly
og motorfly.
DMU opfordrer til lige at afvente situationen, såfremt du modtager en ombytning af støjcertifikat
medsendt en opkrævning på 1390 kr. Så snart KDA har en afklaring på sagen, vil jeg orientere
flyveklubben herom.

Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unions sekretær
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I fortsættelse af DMU’s tidligere information om støjcertifikater (11/3-09), kan vi meddele at KDA har forelagt vore synspunkter for ledelsen i SLV.

SLV oplyser, at der i forbindelse med udstedelse af nye støjcertifikater foregår en egentlig sagsbehandling, idet forskrifterne hvorefter de nye EASA Form 45-støjcertifikater udarbejdes,ikke er identiske med de forskrifter de hidtil gældende støjcertifikater er udarbejdet efter. Der er i nogle tilfælde tale om ændring i støj tallene.

Når der foregår en egentlig sagsbehandling, mener SLV sig berettiget til, i henhold til BL 9-10, at opkræve gebyr efter tabel 6G. Efter vores opfattelse kunne SLV have anvendt tabel 2A - konvertering fra anden ordning, men det havde så "kostet" SLV 150 kr. pr. certifikat.

Umiddelbart synes den eneste udvej at forsøge at lade en domstol afgøre sagen, men hverken KDA, DSvU eller DMU har midler til at føre en sag mod en statsinstitution, hvor der ikke er en klar forventning om at udfaldet heraf vil være til vores fordel.

En anden udvej kunne være at gå til politikerne og spørge om det rimelige i, at en statsinstitution opkræver gebyr for at sikre at nationens borgere vedblivende kan beholde de rettigheder de hidtil har haft på nationalt plan, når fællesskabets regler senere ”overruler” disse. Vi har, i fællesskab med DSvU, foreslået KDA's sekretariat at overveje dette.

Vi må derfor råde jer til at betale den fremsendte faktura på 1390 kr.

Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Union sekretær


- Tur til Skt. Petersborg 2009
2009-03-12

Tur til Skt. Petersborg i 2009.

Deltag i diskussionen på http://rfk.dk/Forum/viewtopic.php?f=8&t=13 og meld dig gerne til at deltage i planlægningen.

Du kan tilmelde dig på tilmeldingssiden.

Per Ranneries
Up & Away


- Vejledning om brændstofafgift(opdateret)
2008-12-08

Den opdaterede vejledning om brændstofafgift kan ses her.

Du kan også læse en orientering om tilbagebetaling om brændstofafgift.

RFK/DMU afdelingen.
Kim Jensen


- DMU tur til Slovakiet.
2008-12-02

DMU's tur går til Slovakiet i 2009.

Læs om turen her.


- Ophævelse af afgiftsfritagelsen for flybrændstof
2008-09-29

SKAT har nu udsendt nyhedsbrev vedrørende ophævelse af afgiftsfritagelsen
for flybrændstof, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Ændringerne træder i
kraft pr. 1. oktober 2008.

Klik på dette link til SKAT/nyhedsbrev:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1780968&vId=0

DMU er igang med at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan rådgive vores
medlemmer om forholdene omkring de nye afgiftsregler -herunder hvordan man
i praksis, i forhold til SKAT, søger om at få afgiften refunderet m.m.

Dansk Motorflyver Union
Merete Strandberg
Unionssekretær


- Tankanlæg på mindre flyvepladser
2008-09-17

Seneste nyt fra DMU om tankanlæg på små flyvepladser. Det kan læses her.

Tankanlæg_BL3_6_DMU_280809.pdf
Tankanlæg_BL3_6_KDA_280809.pdf

 

Husk du har brug for Adobe Reader for at kunne læse det. Det kan hentes her.


- Billeder fra Sommerfest
2008-08-29

Billeder fra festen er nu lagt ind på fotogalleri. Billederne er taget af vores festfotograf Carten Jensen.

Klik her for at komme til fotogalleriet...


- Flyvesikkerhed
2008-08-25

DMU har modtaget følgende dokument om flyvesikkerhed fra SLV til udsendelse til DMU
klubberne.


- ELT rabat til DMU medlemmer
2008-08-24

Kære DMU medlem

For kort tid siden udsendte vi et tilbud om køb af ELT med en fordelagtig rabat. Vi har allerede fået en del bestillinger.  Det er i mellemtiden lykkedes os at forhandle prisen yderlige ned så DMU prisen nu er Kr.3053,70. De der allerede har bestilt får naturligvis også denne pris.

Vi er opmærksom på at den samme ELT kan købes i Sverige til en lidt billigere pris ( ca. kr. 100,-) men vi har valgt at bruge en Dansk leverandør på grund af garantiforpligtigelser og senere behov for service.

Bestil nu ! ELT er obligatorisk fra 1 Januar 2009 og efter denne dato stiger prisen 25% på grund af moms.

Med venlig hilsen

Dansk Motorflyver Union

Knud Nielsen


- Moderne UL flyver hurtigere end C172 og Pa28
2008-08-13

Lørdag den 23. august kl.12:00 skal Roskilde Flyveklub besøge Albatros ultralet flyveklub. Besøget vil omfatte udveksling af oplevelser, erfaring og ideer fra begge verdener og en flyvetur sammen med deres UL fly, hvis vejret tillader.

Følgende har de skrevet til Esben Hansen, som står for arrangementet:
"Afhængigt af deltagerantallet fra begge sider er det ikke sikkert det går "op" at hele selvskabet flyver til Roskilde, men vi kan istedet hvis vejret tillader lave nogle mindre flyveture så jeres medlemmer efter ønske kan prøve en tur i en moderne UL.

Vi kører i klubben både nationalt og internationalt radiokursus og over årene er standarden på vores radiokommunikation blevet højnet ganske meget, men det vil være alletiders et indlæg om flyvning på kontrollere pladser. Der er givetvis meget at lære.

Vi fortæller gerne om reglerne for UL, vores fly og jeg forestiller mig også at vi gr en tur og kigger på vores fly of faciliteter."

  

Du kan tilmelde dig arrangementet her.


- Ekstraordinær generalforsamling den 11.september
2008-08-11

Til alle medlemmer af Roskilde Flyveklub.

Roskilde Flyveklub er som tidligere meddelt blevet enearrangør af Roskilde Airshow 09, idet vores tidligere samarbejdspartner ikke længere ønskede at deltage. Dette medfører, at det indskud og den underskudsgaranti som generalforsamlingen bevilgede på den ordinære generalforsamling i marts i år, og som var baseret på et tilsvarende beløb fra samarbejdspartneren, ikke dækker de budgetterede udgifter. Der er derfor behov for yderligere indskud og underskudsgaranti. Det er bestyrelsens opfattelse, at Roskilde Flyveklub har en økonomi, som gør det forsvarligt at investere de ønskede beløb i Roskilde Airshow 09.

Da beløbene overstiger det beløb som bestyrelsen må råde over, skal en (ekstraordinær)generalforsamling ifølge klubbens vedtægter tage stilling til investeringen. Derfor denne skriftlige meddelelse.

                                            -------------------------------- 

Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Roskilde Flyveklub Torsdag d. 11. september 2008  kl. 19.30 i klublokalerne.

Dagsorden:

1. Orientering om klubbens økonomiske situation.

2. Forslag fra bestyrelsen:

I forbindelse med afviklingen af Roskilde Airshow 2009 bevilger generalforsamlingen, ud over det beløb, som blev bevilget på den ordinære generalforsamling i marts 2008, yderligere 80.000,- kr. i indskud, samt 80.000,- i underskudsgaranti.

På bestyrelsens vegne
Poul Vedersø, formand.


- Bestil din ELT via DMU og få 10% rabat
2008-07-16

Opnå rabat på din ELT med dit DMU medlemsskab - bestil din ELT via DMU og
få 10 % rabat.

Til DMU medlemmer

Som det måske er nogle bekendt er BL1-10 nu trådt i kraft pr 18 Juni 2008

Dette indebærer at SLV, trods vores protester aligevel har valgt at følge
ICAO kravet om tvungen ELT i alle fly.
DMU synspunktet er at langt fra alle fly vil have nogen som helt gavn af en
ELT specielt ikke i Danmark og det ville kun påføre os endnu en gang
unødige omkostninger.

Situationen er nu, at alle fly senest 1. Januar 2009 skal medføre en ELT.

Fly der ikke anvendes i erhvervsmæssig lufttrafik som har fået udstedt
første luftdygtighedsbevis før 1 juli 2008 skal senest 31 december 2008
medføre mindst 1 ELT (manuel)
Hvis der flyves over større vandområde med mere en 100 NM til egnet
landingsplads skal ELT'en være automatisk.

Stort set alle vore medlemmer kan nøjes med en manuel ELT

Vi har indgået en aftale med DFE om en fordelagtig pris. Der gives 10 %
Rabat til DMU medlemmer

Prisen med dagens dollarkurs vil være 3307,50 incl. de 10 % rabat
(Embedded image moved to file: pic09741.gif)

For at opnå rabatten skal der afgives ordre på min. 5 stk pr. gang.

Med hver ordre skal medsendes følgende:

1. Flyets ICAO code og registrering

2. Ejere af flyet Navn og Adresse , telefon nr , faxnr, mobil nr, Email

3. Nødkontakt 24 timer  Navn og Adresse , telefon nr , faxnr, mobil nr,
Email


Ordrer sendes til: dmu@mail.dk

Bestil hurtigst muligt, det vil være ærgeligt at stå med et fly der ikke er
luftdygtigt d. 1 Janur 2009 fordi der er bestilt for sent !!

Med venlig hilsen

Knud Nielsen
formand for DMU


- Ombytning af radiocertifikat
2008-07-14

SLV har nu gennemgået den tidligere omtalte liste over ca. 60 DMU
medlemmer, som endnu ikke har fået ombyttet sit radiocertifikat og som blev
fremsendt til SLV i slutningen af maj.
Nogle medlemmer har på nuværende tidspunkt modtaget et nyt
radiocertifikatet - de resterende vil, ifølge SLV, blive ombyttet inden for
de næste 3 måneder.

Flyves der indenlands med et gammelt radiocertifikat, vil det i følge SLV
ikke have konsekvenser ved et eventuelt certifikat check, men ved flyvning
til udlandet råder SLV til, at man kontakter dem for at få udstedt et
midlertidigt certifikat eller eventuelt fremskyndet ombytningen.

SLV's begrundelse for den store forsinkelse i ombytning af
radiocertifikater og i nogle tilfælde fejlagtigte rettigheder er, at de
ældre radiocertifikater ikke er arkiveret elektronisk, bl.a. fordi der ikke
er tilknyttet gebyropkrævning til et radiocertifikat. Der var allokeret
ekstra personale til løsning af opgaven i jan/feb måned. Men arbejdsbyrden
var større end først anset af SLV og varetages nu sideløbenede med de
daglige arbejdsopgaver - derfor denne langsommelige løsning af problemet.

Medlemmer som ikke har modtaget ombytning af radiocertifikatet ved udgangen
af september, opfordres til at udfylde og indsende vedhæftede formular.

Fortsat god sommer....

Med venlig hilsen
Dansk Motorflyver Union
Knud Nielsen


- Forårsopvarmingskonkurrence og resultater
2008-05-01

 

Forårsopvarmingkonkurrence 2008

af Tom Høj

  

Klokken er 08.00 og jeg har lige talt med meteorologen… skybase omkring 1400 fod, over Storebælt og NV Sjælland ned til 700 fod, men huller og opklaring undervejs. Det var flyvevejr – af sted til Rolfsted for at klargøre PRM, så Jens og jeg kunne hente Gunnar i Frederikssund, inden vi fortsatte til EKRK for at deltage i morgenbrød og briefing. Vi var i alt 6 tilmeldte fly.

  
  Skyerne dækkede himlen og vejret kunne være bedre. Det var dog på ingen måde kritisk, og meteorologen lovede opklaring i løbet af formiddagen… men kan man nu også regne med det.

Efter afgang Rolfsted, udenom fasanfarmen og direkte mod Frederikssund. Vi kunne få god højde over Fyn og nåede hurtigt 3000 fod. På COIF var der en god morgentrafik, så vi var ikke ene på himlen. Halvvejs over Storebælt faldt basen, og vi måtte ned i 1400 fod det sidste stykke inden vi kom ind over Sjælland.

Horisonten så ikke lovende ud, og vi var flere gange nede i 700 fod for at undgå skyerne. Tanken strejfede os, om turen fra EKRK mon blev til noget.

  

Frederikssund Syd er en dejlig bane på 580 m. Rigeligt plads til vores Rallye og tæt på hvor Gunnar bor. Ingen vind, overskyet og regn… banen i sigte og ned og lande.

Gunnar og Karin stod klar med kaffe, og vi hyggesnakkede lidt inden Karin kørte videre til sine gøremål, og overlod os drenge til dagens strabadser. Vi gjorde klar til de 10 minutter flyvning til EKRK for at slutte os til de andre i klubben.

 
 

 I klubben var der friskbrygget kaffe og morgenbrød, og der var lidt løs snak om vejret. Carsten, der stod for arrangementet, orienterede om seneste TAF og METAR og konkluderede, at vejret var ok til at gennemføre konkurrencen, men at det naturligvis var op til den enkelte pilot selv at afgøre om man ville starte ud. Alle var indstillet på at flyve, selvom vi gerne havde set det var blå himmel og sol. Carsten orienterede om programmet der bestod af en teoritest, udfyldelse af flyveplan og planlægning af en navigationstur. 

Carsten havde planlagt en fin rute der tog os lidt omkring på Sjælland. Fine luftfotos af alle vendepunkter så der ikke var noget at tage fejl af. Samtidig undlod Carsten ikke at gøre opmærksom på, at der naturligvis var observatører på alle poster…

Vi – Gunnar, Jens og jeg – forlod zonen via RK og direkte til Ny Hagested. På radioen kunne vi høre, at nogle af de andre fulgte efter, mens nogle valgte at forlade via Borup.

Turen forløb fint, og vi kom pænt forbi alle vendepunkter "on time". Selv om det var skyet, så havde mange fundet ud i naturen, og der var mange sejlere på Øresund.

På ESML skulle vi lave en mærkelanding. Carsten stod som en anden IS-pind ca. 200 m efter tærsklen, og det var meningen, at vi skulle lande ud for ham. Der var desværre en tendens til at lande for tidligt, hvilket kan have uheldige konsekvenser. Det var dog ganske harmløst her, men noget man bør tænke over!

Vi fik en varm velkomst i flyveklubben, og der var varm kaffe på kanden samt sandwich og drikke til de der havde bestilt på forhånd.

Der var en god stemning og snak på kryds og tværs. En enkelt maskine brød ret hurtigt op, da der var et guldbryllup der også skulle nås. Vi andre brød op efter nogle timer og satte næsen hjemad – de fleste DCT EKRK.

  Vi besluttede os for at tage en tur ind over København og EKCH. Der er no­get fascinerende ved at flyve over byens tage og se det hele lidt fra oven. København er en fantastisk flot by

Ind via Tuborg og kontakt til TWR på VFR frekvensen. Vi kunne få lov at overflyve bane 12 i min 1000 fod – bedre end ingenting, men vi havde håbet på lidt lavere. Ret kort inden tærsklen fik vi lov til at lave et low pass i højde efter eget ønske – som TWR kommenterede: "De store holder tilbage for jer".

Betænkningstiden var ultrakort, gassen tilbage, fulde flaps og ned med maskinen. Resultatet blev et low-pas, hvor vi bogstaveligt talt kiggede de store "fugle" lige i øjnene når vi så ud af vinduerne.

Folkene i TWR er meget flinke, og er det muligt får vi lov at gå lavt ind over EKCH.

Har du overvejet det, så tøv ikke men spring ud i det – det er ikke vanskeligere end at flyve i Roskilde.

 
  Dagen var ved at gå på hæld, og vi rundede Øresundsbron inden vi gik til EKRK og Frederikssund hvor Gunnar stod af, og vi fortsatte hjem til Rolfsted, efter en god og oplevelsesrig dag med masser af god flyvning.

 

En stor takt til Carsten Poulsen for at arrangere årets forårsopvarmningskonkurrence.

 

PS: Ved du, at Rolfsted har 650 m godt græs og bare ligger ca. 35 min fra EKRK? Vi vil meget gerne have besøg, og måske skulle du prøve noget nyt.

Forårsopvarmningskonkurrencen blev vundet af Jens Kammer med 155 strafpoint. Det samlede resultat blev således:

 

 Placering  Reg  PIC    Point
1 POZ  Jens Kammer 155
2 BGW  Per Toft 175
3 PRM Tom Høj 180
4 BLZ Esben Hansen 210
5 BLB Dursun Arda 225
6 BGC Ole Smedegaard 245

Artikel og billeder: Tom Høj
*****     *****     ****     *****     *****
Billederne fra turen er lagt ind på vores fotogalleri, hvor der også er en lille film fra turen optaget fra BLB.


- Seneste nyheder fra DMU
2008-04-27

DMU's flyforsikringsaftale med QBE kan hentes her. 

DMU's årsberetning 2007 og indkaldelsen for repræsentantskabsmøde den 26 april kan læses her.

Referatet for KDA/DMU afdelingens generalforsamling er nu lagt på "kun for medlemmer" siden.

 

Kim Jensen
RFK KDA/DMU afdeling.

 

DMU’s unionssekretær på barsel

DMU’s unionssekretær, Merete Strandberg er gået på barselsorlov og forventer at være
tilbage på jobbet igen om ca. 4-5 måneder.

DMU vil naturligvis fortsat varetage de arbejdsområder, som Merete beskæftiger sig med,
men der må i visse tilfælde påregnes en lidt længere svar tid end sædvanligt. Vi håber
flyveklubberne og medlemmerne har forståelse herfor.

DMU kan fortsat kontaktes på dmu@mail.dk - ved hastesager er klubben/medlemmerne
velkommen til kontakte undertegnede på mobil 40 10 77 07.

Med venlig hilsen
Dansk Motorflyver Union

Knud Nielsen
Formand


- Tur til Vamdrup
2008-04-24

Den 18. april skulle vi have været til Hamburg for at se Airbus frabrikken, men det blev desværre aflyst da vi ikke kunne få booket en rundvisning. I stedet var vi 3 der mødte op og prøvede vores nye Piper Arrow OY-TBJ. Vi tog til EKVD (Vamdrup), hvor vi fik set Koldinghus og fik en god frokost på byens torv. Efter nogle ugers dårligt vejr var det blevet perferkt VFR vejr, så vi havde en rigtig dejlig tur.

OY-TBJ kan kun anbefales. Den er velholdt og flyver rigtig dejligt.

Billederne fra turen ligger i fotogalleri.

Per Faldborg Olesen.


- Referater fra generalforsamlingerne
2008-04-12

Referatet fra Roskilde Flyveklubs ordinære generalforsamling kan nu læses på kun medlemmer siden. Der har været ca. 30 medlemmer til stede og vi har haft en god generalforsamling, hvor der også var lidt debat om forskellige emner. Du skal selvfølgelig bruge brugernavn og adgangskode for at komme ind på medlemssiden. Har du ikke koden og brugernavn skriv til webmasteren.

Referatet for KDA/DMU afdelingens generalforsamling er nu også lagt på "kun for medlemmer" siden.

Referaterne fra selvrisikofonden og Klubfly er på  vej.


- Sommerfest 16. august
2008-04-12

Så er der åbent for tilmelding til sommerfesten d. 16. august.

Se mere på http://www.fest.dk/rfk/ og meld dig til senest 8. august.


- Priserne på flyene er steget!
2008-03-30

Dårlige nyheder for os allesammen. Flypriserne er steget ca. 20 % pga. afgifter og moms på brændstof.

Timeprisen for RFK's 2 fly (BLB og BLZ) bliver kr. 1000 pr tt. BGC stiger til 1150 kr, PTL 1075 kr, BGW 925 kr og TBJ til 1395 kr pr tacho tid.

Den drastiske stigning på flyvetimerne skyldes at der pr 1.10.08 er pålagt afgift, CO2 afgift samt moms af disse, som medfører at literprisen stiger med 6 kr. Denne afgift skal ikke betales ved skoleflyvning, og der kan være andre former for flyvning hvor afgiften heller ikke skal beregnes. Indtil videre administreres Klubfly på den måde, at der betales det fulde beløb, og hvis den pågældende flyvning ikke er afgiftsbelagt, refunderes beløbet til brugeren efter retningslinjer, som senere fastsættes.

Endvidere er PTL nu flyttet til hangar F12. Nøglen er indtil videre samme sted som tidligere (postkasseløsningen).

Bestyrelsen for Klubfly

 

Du kan få mere detaljeret info her på nyhedsbrevet fra SKAT.


- Weekendtur til Gotland 9-10 august
2008-03-28

Weekend tur til Gotland 9. / 10. august – Afstand ca. 240 NM

Vi starter lørdag kl. 10 fra EKRK og flyver direkte til ESSV.

Da det jo stadig er højsommer regner vi med at tage et lille telt med til overnatning.

Fra Visby kan I vælge at leje en bil eller cykler for udflugt ud til et stort antal interessante seværdigheder og attraktioner, der er spredt ud over øen. Afstandene er korte, og I kan nå en masse på en weekend eller på bare en dag. Gotland er et sandt fund, hvad angår naturskønne oplevelser.

I kan se flere oplysninger om Gotland på :

http://www.visitsweden.com/VSTemplates/Page____53365.aspx

Henvendelse til Erik Thomsen - se kontaktinfo på organisationssiden


- Sommerens turprogram er klar
2008-03-24

Så er sommerens turprogram lagt ind i kalenderen og tilmeldingssiden.

Der vil selvfølgelig komme flere oplysninger efterhånden som vi nærmer os de enkelte ture.

Udover de programsatte ture vil der hen over sommeren blive annonceret nogle ture på hverdagsaftener til pladser med servering, både til de efterhånden traditionelle sydsvenske pladser og måske også til Tyskland. Hold øje med hjemmesiden og forummet.


 


- Ny nøgleordning for TBJ og PTL
2008-03-13

Den hidtidige "cigarkasseløsning" er nu ændret derhen, at nøglerne til de to fly ligger i RFK´s postkasse ved indgangen til klubhuset. Nøglen til postkassen finder du på bagsiden af det stativ, postkasserne sidder på, og koden samt proceduren til den lille nøgleboks med nøglen til postkassen er den samme som til hangaren, hvor de øvrige flynøgler findes. 
 
Når du skal bruge nøglen til et af de to fly, låser du postkassen op og tager flynøglen. Husk at låse postkassenøglen tilbage i nøgleboksen. Når du afleverer flynøglerne, behøver du blot at smide dem i den rigtige postkasse (RFK).

RFK Klubfly Bestyrelse

Rex Andersen

Bemærk: Ændringen gælder fra Mandag den 15.september.


- Lovforslag om flymoms
2008-03-03

Den 8. januar var lovforslaget til 1. behandling i Folketinget og lovforslaget blev herefter sendt til behandling i Skatteudvalget. Her sidst i februar måned har Skatteudvalget udarbejdet 2. udkast til betænkning over lovforslaget. Det forventes, at forslaget nu går til 2. behandling i Folketinget.

Skatteudvalget har rejst forslag om, at ikrafttrædelse af de foreslåede ændringer i reglerne for flymoms udsættes, således at de træder i kraft 1.1.2009.

Såfremt Skatteudvalgets ovenstående forslag til ændringer vedtages, vil det betyde, at indgåelse af en skriftlig kontrakt, inden datoen for lovens ikrafttrædelse (1.1.2009), om salg af luftfartøjer, bortset fra sportsfly, og fast udstyr til sådanne luftfartøjer, kan ske med momsfri levering efter hidtil gældende regler i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 og 8 - blot selve leverancen finder sted inden 1. juli 2010.

I lovforslaget var skæringen for levering oprindeligt sat til inden udgangen af 2008. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår Folketinget behandler lovforslaget og dermed hvornår loven træder i kraft.

Det er DMU's opfattelse, at de nye regler om afgift på flybrændstof træder i kraft på det tidspunkt, hvor Skatteministeren beslutter det, det forventes at være tidligst ved lovens vedtagelse.

Skatteudvalgets 2. udkast til betænkning over lovforslag L32 findes på Folketingets hjemmeside:

http://folketinget.dk/samling/20072/Lovforslag/L32/Bilag/28/527944.HTM

Lovforslag L32 og sagsforløbet findes ligeledes på Folketingets hjemmeside:

http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20072/lovforslag/L32/index.htm


Dansk Motorflyver Union

Merete Strandberg
Unionssekretær


- Flere detaljer om turen til Tempelhof
2008-02-16

Der er nu kommet flere oplysninger om turen til Berlin Tempelhof. Bemærk fristen for tilmelding til rundvisning 22/5.

Tempelhof tur 2008_160508.pdf


- De nye radiocertifikater og regler
2008-01-15

Som mange af jer sikkert allerede er bekendt med, har SLV udsendt et nyhedsbrev den 8. januar

vedrørende udsendelse af nye radiocertifikater og den endelige version af BL 6-08 - Bestemmelser

om certifikater for betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester m.m.

BL 6-08 træder i kraft den 5. marts 2008 og kan ses på SLV’s hjemmeside:

http://www.slv.dk/Dokumenter/dscgi/ds.py/Get/File-8962/BL_6-08,_2._udgave.pdf

 

Udsendelse af nye radiocertifikater påbegyndes den 21. januar. Det er hensigten at alle

certifikatindehavere automatisk modtager et nyt radiocertifikat senest den 15. februar 2008.

Læs evt. mere herom på SLV’s hjemmeside:

http://www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=565&Itemid=502

 

Har du et N-BEG (dansk VFR) radiocertifikat får du på baggrund af din gamle

radioeksamen, ombyttet dit radiocertifikat til et nyt med rettighed til sprogniveau 5. Det nye

certifikat er gyldigt i 6 år. Det betyder, at du skal til en sprogtest for at forny rettigheden, inden den

udløber om 6 år.

Har du et BEG (engelsk VFR) får du på baggrund af din gamle radioeksamen, ombyttet dit

radiocertifikat til et nyt med rettighed til sprogniveau 4. Det nye certifikat er gyldigt i 3 år. Det

betyder, at du skal til en sprogtest for at forny rettigheden, inden den udløber om 3 år.

Du kan læses mere om de nye radiocertifikater på SLV’s hjemmeside:

http://www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=567&Itemid=57

 

Som jeg tidligere har informeret om, har DMU været repræsenteret i den referencegruppe som

SLV nedsatte i foråret 2007 i forbindelse med implementering af de nye regler for radiocertifikater.

DMU har været repræsenteret ved Henning Romme, Lolland-Falster Motorflyveklub, som bl.a. har

været medvirkende til at få indført følgende formulering i BL 6-08, pkt. 11.2:

”En landsdækkende union/et landsdækkende forbund for sports- eller fritidsflyvning

kan af Statens Luftfartsvæsen ligeledes få tilladelse til på vegne af Statens

Luftfartsvæsen at foretage bedømmelse af luftfartsradiocertifikatindehaveres

sprogniveau (tilladelse til at drive sprogtestvirksomhed)”.

DMU takker Henning Romme for en god arbejdsindsats i referencegruppen.

Jeg opfordrer Flyveklubben til at videresende informationen til medlemmerne.

Er der spørgsmål/kommentarer til ovenstående, er du velkommen til at kontakte DMU,

 

dmu@mail.dk eller SLV, radiocertificering@slv.dk

 

Dansk Motorflyver Union

Merete Strandberg
Unionssekretær

Kim Jensen
RFK KDA/DMU afdelingen


- Team RFK over Skåne
2007-11-23

Lørdag 14/10-07:

6 håbefulde piloter og co-piloter, 4 booket fly, cavok over det hele...sådan starter historien om Rfk`s klubtur.

Rfk-squadron bestod af Dursun, Esben, Robert, Henning med hustru samt ven til Robert. Flyflåden bestod af BGW, BLZ, JPC, mens CRC udgik.

Som aftalt mødtes flokken kl 0930. Destinationen var endnu ikke helt afklaret men dagen forinden havde rygterne talt for en tur til det svenske land. Robert havde medbragt rundstykker mv. som morgenanretning. Disse rundstykker blev dog først fortæret senere på dagen grundet travlhed med flyvplanlægning mv.

Efter lidt debattering blev ruten fastlagt til EKRK dct Ljungbyhed dct Vellinge ved Trelleborg dct EKRK.

Et enkelt opkald til Ljungbyhed bekræftede at Ljungbyhed TMA og CTR er inaktiv i weekender og et opkald til Vellinge flyveplads banede ligeledes vejen for en vellykkket dag. Flyveplaner blev indleveret til Roskilde briefing-kontor og alle var nu klar til afgang.

Imidlertidig meldte der sig nu nogle problemer. Robert kunne godt starte sin flyver..første gang..men efter en tankning havde flyveren besluttet sig for at blive på jorden den dag.

Derfor blev der foretaget en omrokering således at Robert og hans besætning blev fordelt på de øvrige 3 fly.

Starten var gået og udfyldte starttider på flyveplanen blev overholdt med militær præsicion. Der blev desværre ikke fløjet i formation..så den fornøjelse har vi til gode...men umiddelbart efter hinanden. JPC startede som første fly, dernæst BGW og sidst BLZ. JPCog BGW ankom til Ljungbyhed til forventet ankomsttid. En svag odour af nåletræ mindede os om at vi var kommet til Sverige. BLZ kom lidt senere..overfløj pladsen i 1500 fod som anbefalet ved anflyvning af ukontrolleret flyveplads..dernæst forsvandt motorlyden...efter noget venten...melder BLZ at være på downwind.

Banen er 2200 meter land og 30 meter bred! Ljungbyhed er efter sigende verdens første kommercielle lufthavn. Tidl. militær flyveplads. I dag bruges pladsen primært af mindre civile fly.

Den medbragte morgenmad blev fortæret til frokosttid og tiden gik ellers med snak og at se på de lokale der fløj svævefly og motorfly. Flere fik gratis kaffe af den lokale radiomand; således var servicen i top.

Efter et par timer gik turen videre til Vellinge. Det lidt kuperet terræn omkring flyvepladsen er noget en dansk fladlands-pilot bemærker under climb. Som Dursun sagde: "næsten som at flyve i bjerge".

Efter ca. en halv times flyvning noglelunde direkte Vellinge..undertegnende var i BGW dog lige forbi "det skæve tårn" i Malmø.

Vellinge er en mindre flyveplads med en græsbane på ca.550 meter. De lokale var ligeledes aktive den dag og servicen var også her upåklagelig. Blev tilbudt diverse former for ernæring, valget faldt på en is til hver. Efter lidt flyversnak forsatte team Rfk videre hjem. Henning i C172 planlagde at overflyve Kastrup på tilbagevejen mens BGW og BLZ tog turen hjem via Stevns klint.

Vel tilbage i Rfk`s klubhus fik besætningen i BGW og BLZ en afflyvningssodavand. Vi var alle enige om at have haft en god dag i godt selskab med en perfekt rute til vores formål.

Der findes mange mindre flyvepladser i Skåne med imødekommende flyveklubber der ønsker danske fly velkomne. Mange steder opkræves ikke ldg/start-gebyr...en gestus ud over det sædvanlige.

Billeder fra turen ligger i fotogalleri.

 

                                                                                                                                                       Esben Hansen


- Nyheder fra DMU
2007-11-21

Nyhedsbrevet fra Dansk Motorflyver Union kan læses her.

Kim Jensen
RFK KDA/DMU afdelingen


- DMUs tur til England
2007-10-17

På DMU's hjemmeside www.flyvdmu.dk kan du nu læse om DMUs tur til england i
2008.

Kim Jensen


- Referat fra ekstraordinær generalforsamling
2007-10-12

Der har været 29 stemmeberettigede tilstede. Efter information om produktet og en lang debat stemte 26 for forslag a:

Dvs. hvor den ekstraordinære generalforsamling bemyndiger bestyrelsen til at udskifte NavCom udstyr i OY-BLB for i alt ca. 130.000 kroner.

Du kan læse det meget udførlige referat, som er skrevet af Robert Nielsen, med at logge ind på "kun for medlemmer" området.


- Arrangementer i efteråret og vinter
2007-09-17

Vi i bestyrelsen er ved at planlægge aktiviteterne i efterår og vinter. Nogle faste aktiviteter, såsom klubmesterskab og julefrokost er der allerede sat dato på og man kan tilmelde sig via hjemmesiden. Flere aktiviteter er på vej. Har man ideer eller ønsker er man velkommen til at kontakte bestyrelsen eller skrive til  formanden@rfk.dk.

Tilmelding sker gennem tilmeldingssiden. Skriv til webmaster@rfk.dk hvis du ikke har brugernavn og adgangkode.


- Landinger fra forårsopvarming
2007-09-10

Landinger fra forårsopvarming er blevet filmet af arrangøren Rene Byrholt og vi har lagt dem her på hjemmesiden. Den virtuelle og mega forskudte tærskel, som man absolut ikke skulle lande før, ligger der hvor Rene står. Dvs næsten midt på banen på EKMB. 

Bemærk at hver optagelse er på størrelse ca. 4-5 mb. Der kan derfor være lidt ventetid. Du skal bruge windows media player eller lignende program for at se optagelserne. God fornøjelse.

OY-BGC
OY-BLZ 
OY-CAR 
OY-CDD 
OY-CDJ 
OY-RPJ 
OY-TAF 

Læs mere om resultaterne her.

 

 


- Uautorisret indtrængen i luftrum
2007-08-31

Eurocontrol er ved at lave en undersøgelse om dette emne. Teksten nedenunder giver et link til en spørgeundersøgelse.

Birger Grevy (lederen for ATC-Roskilde) mener at det er meget relevant, hvis vores medlemmer deltager i denne. Det tog mig ca.20 min. til at gennemføre undersøgelsen, som jeg mener vil gavne flysikkerheden.

Dear pilot,

There are many risks one can face as a pilot or passenger in the busy European skies. One of those is mid-air collision. Many factors may cause it. A major one is airspace infringement.

We at EUROCONTROL are determined to reduce the risk for all those who use the airspace. We do it by coordinating and supporting the safety improvement efforts of the aviation professionals in Europe.

Help us and we will be then able to help you in return! Share your experience and knowledge about the reasons for airspace infringement and how to prevent it from happening.

Spend 20 min of your time and fill the questionnaire at http://www.cis.bg.

It's worth doing it. You could safe many lives!

Alexander Krastev
Airspace Infringement Initiative Coordinator
European Organization for the Safety of Air Navigation
e-mail: alexander.krastev@eurocontrol.int


- Sådan gik turen til flensburg +billeder
2007-07-18

 

Efter mange uger med dårligt vejr så det ud til at søndag den 15. Juli var godt ramt for en flot flyvetur til Flensburg. Der var dog en af passagerne der var i tvivl om, hvorvidt vi skulle flyve eller køre i bil, da han hørte at 2 af registreringerne på flyene var henholdsvis OY-BIL og OY-CAR. Nå, men efter lidt morgenmad var vi 3 fly med i alt 9 personer som fløj sydover i flot VFR vejr. Sigtbarheden var rigtig god, så der kunne tages mange flotte billeder og ses rigtig langt. Kun få skyer omkring 3-4000'.

Flensburg flyveplads er en hyggelig plads med en god betjening. 3 taxi var bestilt og de kom ligesom vi var klar til at køre de 3 kilometer ind til byen. Hvad vi ikke vidste var, at der tilfældigvis var havnefest netop denne søndag med mange boder, flotte gamle dampskibe og meget mere. Så der var nok at se på. Efter at have gået lidt rundt på havnen gik vi op bagved i den gamle bydel, hvor vi fandt et godt sted at spise. Herefter var der et fly der fløj hjem, men vi andre skulle lige have en is som dessert nede på havnen, inden vi fløj hjem.

Efter at have betalt de 10 euro i startafgift gik turen hjemad ved halvfiretiden, og på frekvensen kunne vi høre at mange andre også havde valgt at flyve denne dag. Bremen info havde meget travlt. Tidspunktet var meget godt valgt idet et mindre tordenvejr kom ind vestfra lige efter vi var startet. Efter lidt under 1 time i luften landede vi igen i Roskilde efter en behagelig tur til det nordtyske.

Per Faldborg Olesen

Klik her for at se billederne.


- DMU tilbyder billig flyforsikring
2007-07-04

DMU tilbyder billig flyforsikring  
- i samarbejde med Inter Hannover

DMU har indgået en aftale med Inter Hannover om en meget gunstig forsikringsordning for DMUs medlemmer, hvor der tilbydes en attraktiv rabat på kaskoforsikringen. DMU tjener ikke på ordningen. Alle aftalte rabatter tilfalder flyejerne.

Ordningen indebærer, at de piloter, som flyver på et DMU forsikret fly, skal godkendes efter nærmere fastsatte regler.

Godkendelsesproceduren bliver varetaget af en af flyveklubben udpeget Klub Sikkerheds Pilot.Roskilde Flyveklubs KDA/DMU afdeling har udpeget formanden for afdelingen, Kim Jensen, til at forestå den lokale godkendelse. Hos Kim kan du også få flere oplysninger om forsikringsordningen på telefon 4063 8903.

Mere information og ansøgningsskemaer er også tilgængelig på DMU’s hjemmeside www.flyvdmu.dk under menuen ”Forsikring”.

- ”Vi håber meget at vore medlemmer finder forsikringstilbuddet attraktivt og slutter op om det, så vi kan mønstre en stor forsikringspulje. Måske vil det senere give mulighed for at forhandle yderligere rabatter”, siger Knud Nielsen, formand for DMU.

Kim Jensen 


- Forårsopvarming 2007 -resultater og billeder
2007-07-01

Det har været en god, lærerig dag for os alle deltagere. Høj humor og det gode stemning gjorde det igen ganske klart, at det handlede have det sjovt og ikke om at vinde. Kun et fly, som var grounded dagen før, meldte fra. Ellers gennemførte alle deltagere turen, som endte i maribo med en god frokost. 

Resultaterne kan ses her.  

Billeder fra arrangementet, som er taget af Kaare Jensen, ligger nu på vores fotogalleri. Vil du have en kopi af større format, kan du skrive til kaare_jensen(sn-a)get2net.dk.  

Klik her for at komme videre til fotogalleri.


- Flyveplanlægningsprogrammet VFR-Manager
2007-01-12

Torsdag d. 23 november, kl. 19.30 afholdte Roskilde Flyveklub ved Bo Håkonsen foredrag om flyveplanlægningsprogrammet VFR-Manager.
VFR-Manager er et nyudviklet PC-program til planlægning af VFR-flyvning i Europa (lidt ligesom Flitestar).

Fik du ikke set foredraget om flyveplanlægnings-programmet VFR-Manager i november 2006, så har du nu muligheden igen. Denne gang er det Ultralet-klubben Albatros der inviterer.

Foredraget omholder VFR-Manager der er et flyveplanlægningsprogram på lige linie med Jeppesens Flitestar. Programmet kan downloades gratis på http://www.flyveplan.dk . Foredraget vil omhandle alt fra installation af programmet til hvorledes man nemt og hurtigt planlægger en rute og oploader denne til sin GPS.

Onsdag den 21. februar afholder Albatros foredraget i klubhuset på Kildedalsvej 4 i Måløv. Alle er velkomne og foredraget er gratis.